-seneste ture i 2018

Klostermølle ved Mossø

Af Inge Olesen

Søndag den 9.12. Kl. 10-14

Stranden ved Mossø. Der lå masser af fugl ude på vandet. foto©RR18

December vejret viste sig fra sin bedste side med sol og lav vind, da 18 kvinder mødtes til årets sidste fuglepigetur ved Klostermølle ved Mossø. Først gik vi ned til søens vestende. Her var det godt at vi havde mange teleskoper med, for fuglene lå langt ude, måske pga. en lystfisker, som padlede rundt nær søbredden. Ude på vandfladen lå en stor gruppe fugle, især blishøns, troldænder og gråænder, men der var også store skalleslugere og et par toppede lappedykkere i blandt. Et par lærker lod deres flugtkald lyde over hovederne på os, de er vejrfugle og kan stadig mødes her i det lune vintervejr.

Vi gik tilbage mod tørreladen i mindre grupper. De første kiggede forsigtigt rundt om hjørnet af laden og op langs Klosterkanalen for at se om der skulle være noget at se bag laden.

Pludselig hviskede Lis: ”Der sidder en isfugl, der på en af de nederste grene over vandet”. Det var lige før de der stod nærmest kunne høre hendes hjerte banke. Der sad den turkisblå isfugl lige så stille og lod sig se af alle de fremmødte efterhånden, som de nåede frem for enden af laden.

Isfugl foto©IO18

Det var første gang flere så en isfugl sidde stille på en gren. Ofte ser vi dem komme susende som et blåt lyn.

Oppe i udsigtstårnet i tørreladen kom skoperne igen frem. En lys musvåge fløj forbi og nede i Klosterkanalen sås i samme kikkertfelt en lille lappedykker og isfuglen, nu med sin rustrøde bug vendt mod os. Det vakte en del jubel.  Sølvhejren dukkede frem langt ude i engen gemt bag noget lav pil.

Ude i kæret stod gravemaskiner og der lå store jordbunker. Inge fortalte om det naturgenopretningsprojekt der er i gang i Klosterkæret, hvor mere vand i fremtiden skal ledes gennem Gudenåens gamle løb i Døde Å. Det skal dels sænke vandstanden i kæret, dels skabe et ferskvandsdelta med stor artsdiversitet af både flora og fauna og samtidig give ørred- og lakseyngel mulighed for at gå op til deres gydeområder uhindret af opstemningen og laksetrappen i Klosterkanalen. Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig i årene fremover og hvad det kommer til at betyde for fuglelivet.

Småfugle blir tjekket ud foto©RR18

De tunge teleskoper blev lagt tilbage i bilerne og så gik vi den traditionelle tur langs Klosterkanalen. Her blev set træløber og diverse mejser i mindre grupper og gærdesmutten lod også sit ”tjek, tjek” og små sangstrofer høre i ellekrattet. Uglen, som har et hult træ ude i den fjerneste ende af turen, hvor den nogen gange lader sig se, var ikke hjemme, og vandstæren var der heller ikke, da vandtilførslen til Døde Å var lukket af pga. gravearbejdet i kæret.

Gløgg i den røde lade. fotoRR18

Så var det godt at der var udsigt til frokost og hyggesnak i den røde Lade. Lotte varmede glögg på trangiaerne. Det lunede godt til madderne og de mange lækre medbragte kager. Tak for dem! Der blev sagt tak til Dorthe for hendes indsats i planlægningsgruppen og velkommen til Karen, som indtræder i gruppen i det nye år. Rikke præsenterede forårets ture, herunder en nyskabelse i januar – vi tager derhen, hvor der er fugle at se på dagen. Så hold øje med Facebook og hjemmesiden, hvis du skal med på januarturen.

Artsliste: Musvåge, knopsvane, sølvhejre, fiskehejre, stor skallesluger, toppet lappedykker, lille lappedykker, gråand, troldand, hvinand, blishøne, sanglærke, dompap, træløber, halemejse, spætmejse, sumpmejse, musvit, solsort, gærdesmutte, grønsisken og Isfugl.

 

Ebeltoft færgehavn og Skødshoved

10.11.18 kl.9.30-15

Af Rikke Rørbech
Artsliste: Lotte Skjærbæk

Med nærlyset tændt og vinduesviskerne sat på interval, tvivlede min medpassager og jeg på, om det overhovedet blev en dag, hvor vi fik set en fugl.

”Om ikke andet kan den stærke blæst, måske få disen til at lette,” sagde jeg lidt stille, i håb om at vi begge bevarede humøret.
Vi dukkede ud af disen ved færgelejet i Ebeltoft. Jeg fik hurtigt kikkerten op for øjnene.

Hjejler over vaden med kveller. Diset foto©RR18

”Fedt, fedt, se Kirsten, se de mange hjejler, der står gemt ude i kvellerne”, sagde jeg med fægtede arme. Puha så var dagen reddet.

Det lokkede Kirsten ud af den varme bil. Og langsomt begynde der at komme flere biler med kvinder, der var pakket godt ind. Vi endte med at være 18 kvinder på denne fugletur. Der dukkede flere nye fugleinteresserede op og Lotte gav dem en kort forklaring:

” Det lave skop, som Rikke har sat op, er til dem med lave ben og det høje skop hos mig, er til Jer med lidt højere ben. I er velkomne til at kigge”.

Flere af de nyankomne kvinder havde aldrig set i et teleskop før.

”Bid dig i læben og hold hånden for det ene øje, ja, sådan, der skal øvelse til, helt nemt er det ikke”, jeg forsøgte at anvise en brugbar teknik, så nybegynderne ikke gav op, men fik en fugl i synsfeltet.

Således opløftet fik vi set de mange hjejler give opvisning i luften. Her fortalte vi om den lyse underside på fuglen, der havde kunnet få dem til at blinke, hvis altså solen havde skinnet. Imponerende er det hver gang. Ryler, rødben og et par enkelte storspover gik på vaderne og fouragerede.

Lidt forskellig and og de velkendte måger, sølvmåge og svartbag. Ude på havet lå mange edderfugle og sortænder. Vi spejdede efter alkefugle, men vinden var stærk.

Herefter kørte vi den korte tur ud til Øer og p-pladsen ved slusen.

Vi gik ned mod lagunen og snart så vi to rødben gå i kanten og finde føde.

Endelig lidt farver. Der kigges efter rødben. foto©RR18.

Ude på vaden i læ af molen gik de samme vadefugle, som vi havde spottet tidligere. En enkelt stor præstekrave blandede sig i selvskabet.

Frokosten blev indtaget ved Slusen. Det begyndte at regne, men humøret var stadig højt.

Vi kørte videre til Skødshoved. Ved p-pladsen ved Skødshovedgård starter Sporet i landskabet. Flere havde aldrig været ved denne lokalitet og blev positivt overrasket.

Skødshoved ligger ved Århusbugten.Foto©RR18

Vi lagde ud med at se en stor flok storspover, der gik og stak deres krumme næb ned i den fugtige eng. Et stykke derfra sad der to musvåger.

Skødshoved er en knot, der hæver sig, som øvrige klinter ved de østvendte kyster. Knotten her er aflejringer af plastisk ler. Baglandet er hævet havbund. På grund af den stærke vind besluttede vi at gå tilbage og gå mere i læ. Målet for vores tur var de strandenge, der ligger på højre siden af selve knotten, Skødshoved.

Op kom skoperne og her var flere rødben, men også knortegæs og sandelig om der ikke gik fire strandhjejler.

Strandhjejler i lagunen.foto©RR18

”Se efter de sorte armhuler, så er det strandhjejler. Når de har lyse armhuler er det alm. hjejler.” Turlederne forsøgte at gøre forskellen lidt nem.

Men strandhjejlerne stod i deres lyse dragt og var lette at se i det begyndende regnvejr.

Vadefugle er svære at kende forskel på især, når de er ved at skifte til vinterdragt.

” Nej, hvad er det nu den hedder, den med det lange næb”, Karen var tydelig ophidset.

En dobbeltbekkasin lettede fra strandengen og fløj hurtigt væk. Herefter tog vi hjemad efter en god tur, der gav masser af ny god energi.

Artsliste: Skarv, Knortegås, Gråand, Pibeand, Krikand, Ederfugl, Sortand, Hvinand, Toppet skallesluger, Musvåge , Stor præstekrave, Strandhjejle, Hjejle, Vibe, Almindelig ryle, Rødben, Storspove, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Engpiber, Sjagger, Blåmejse, Husskade, Gråkrage, Grønirisk, Dobbeltbekkasin.

Nordfyn øst for Odense

Ølundgård- og Lammesø inddæmningen ved Otterup

Søndag den 7.Oktober kl. 10-15

Af  Dorte Faurschou Hertz  Artsliste: Lotte Skjærbæk

Ved fugletårnet

En kold vind kom ude fra havet, sidst på eftermiddagen. foto©LS18

Lammesøinddæmningen er, sammen med Firtalsstrand og Ølundsgårdsinddæmningen, et lavvandet område rigt på fugle. Hele området led dog stadig af vandmangel efter den tørre sommer. 13 fuglepiger mødtes ved Lammesødæmningen, medbringende dejligt vejr og højt humør. Storspove var repræsenteret  i stort antal på Mellemstykket, hvor der også blev spottet brushøns og flere andefugle. Ude i tårnet, med udsigt over Lammesøinddæmningen, var der modlys, og det var derfor ikke så nemt, at se hvad der gik af fugle derude.

Frokosten, som jo er en vigtig del af turen, blev indtaget ved det tårn, hvor der både er udkig over Mellemstykket og Firtalsstrand. Her havde vi fornøjelse af spidsand, gravand, skeand, pibeand og krikand. Viber var der også i store mængder. Efter frokost besluttede vi at køre til Enebærodde for at se, om der kunne ligge noget i det lave vand mellem odden og fastlandet. Vi var ikke de eneste der havde fået en ide om at besøge Enebærodde i det gode vejr en søndag.

Udsigten fra fugletårnet. En masse vadefugle gik og fouragerede maget langt ude. foto©LS

Fugletårnet ved Flyvesandet. foto©LS18

Der var ikke så meget fugl at se, så turen gik videre til fulgletårnet på Flyvesandet. Her var vi igen heldige med masser af storspover der gik og fouragerede i det lave vand. På vej op til Flyvesandet var passagerene i en af bilerne heldige med at se 3 havørne.  Måske det var dem der plejer at holde til på Æbelø.

En dejlig tur i det fynske på en lun søndag i oktober.

Artsliste: Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Bramgås, Gravand, Gråand, Spidsand, Skeand, Pibeand, Krikand, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Fasan, Strandskade, Vibe, Almindelig ryle, Storspove, Brushane, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Stor flagspætte, Engpiber, Gærdesmutte, Solsort, Spætmejse, Husskade, Gråkrage, Stær, Bogfinke, Stillits

Vejlerne og alle fugletårnene

Den 8. september 2018 10 -16.00

af Dorte Faurschou Hertz og Inge Olesen,  Artsliste: Inge Olesen

Regnskyer i sigte. foto©DF18

view fra Kraptårnet.fotoDF18

Ti fuglepiger trodsede den meget våde vejrudsigt og mødte frem i højt humør og regntøj ved Naturrum Vejlerne på Bygholmdæmningen kl. 10 lørdag morgen.

Vi startede med at fortrænge en busfuld vestjyske turister, der havde set deres snit til at drikke kaffe og få morgenbrød i Bygholmtårnet. Men sølvhejre, fiskehejrer, grågæs, hjejler og viber så ikke ud til at tage sig af hverken en flok kaglende fuglepiger eller vestjyder på bustur. Tre rødben spadserede rundt og fouragerede lige for foden af tårnet.

Regnen stilnede af, og vi kørte videre til Kraptårnet. Engene var fyldt med grågæs, der var mange fiskehejrer spredt ud over engen, og en ung rørhøg svævede over rørskoven. Vi havde håbet at se traner her, men de kommer der først i stort tal senere på dagen, når de kommer flyvende ind for at overnatte.

Han Vejleskjulet var desværre lukket på grund af et stort anlægsarbejde med at lægge højspændingsledninger i jorden, så frokosten blev denne gang indtaget i Kærup Holmeskjulet for nedrullede skodder mod den lidt skrappe vind. Men det varede ikke længe inden der blev lukket op og kigget ud på de mange knarænder og krikænder, som lå i Kogleakssøen. På en lille mudderbanke trippede nogle store præstekraver, en mudderklire og en enlig smuk strandhjejle rundt, stadig i sommerdragt med helt sort bryst. Men størst opmærksomhed fik de mange sølvhejrer, som stod i rørskoven ved Han Vejle, 47 blev der talt.

47 sølvhejre fouragerede i Kogleakssøen. Foto i diset vejr.

I ugen inden turen var der set over hundrede skestorke i området, så vi fortsatte vores jagt på skestorken i Arup Vejle, hvor de har ynglet på en ø i vejlen, men ingen skestorke lod sig se her denne dag. Den største oplevelse på stedet var to havørne, som fløj lavt ned over Arupskjulet, mens de blev mobbet af en sølvmåge og en stor flok stillits, som tumlede forbi. En lille ”sort sol”-opvisning af en flok stære i det fjerne blev også fulgt nøje i kikkerterne.

Jagten på skestork gav succes lidt senere, da vi kørte ud på Arupdæmningen mod Hovsør. Her gik en enlig skestork i alt sin pragt. Det var som om, den havde ventet på os, så vi ikke skulle blive alt for slukørede. Gravænder og knopsvaner lå på vandet, og en flok ryler landede på vaden, der var en med rødt bryst iblandt dem, en islandsk ryle.

Der kikkes ved Tømmerby Fjord. fotoIO18

Så lød det pludselig fra Rikke: ”Det er kraft-peder-vælte-mig en førn, en fiskeørn. Jeg så den lande!” Stor begejstring og diskussion om, hvorvidt det var en fiskeørn eller en lys musvåge fulgte. Den sad i lang tid med fronten mod os og lignede en hvid bjørneskindshue. Men så besindede den sig og vendte siden til, så vi bedre kunne se hovedet – og så var fiskeørnen godkendt.

Trætheden begyndte at melde sig hos flere af deltagerne, så Tømmerby Fjordtårnet blev sidste stop, med dejlig kage til at give ny energi, inden vi kørte tilbage til de efterladte biler ved Bygholmtårnet.

Ung havørn ved Arup fugletårn. fotoIO18.

En god tur uden de store mængder af fugle, men vi nåede dog op på 44 arter. Tak til vejrguderne for at vejret heldigvis var meget bedre end sit rygte – for så snart vi begyndte at køre hjemad øsede regnen ned.

Artsliste: Fiskehejre, 47 sølvhejrer, skestork, knopsvane, sangsvane, skarv, grågås, gravand, gråand, knarand, krikand, troldand, toppet lappedykker, blishøne, sølvmåge, hættemåge, svartbag, gråkrage, havørn, fiskeørn, musvåge, tårnfalk, rørhøg, vibe, hjejle, strandhjejle, stor præstekrave, alm. ryle, islandsk ryle, mudderklire, hvidklire, rødben, tinksmed, stor kobbersneppe, strandskade, stær, engpiber, stillits, blåmejse, fuglekonge, gærdesmutte, hvid vipstjert, landsvale, bogfinke.

Borris Hede, Lønborggård fugletårn og Skjern Å deltaet.

Den 4. august 2018 10 -16.30

af Rikke Rørbech,   Artsliste: Lotte Skjærbæk

Tørke i Danmark foto©RR18

Efter lidt forvirring om, hvilken indgang til Borris Hede vi skulle mødes ved, fandt 18 fuglepiger og terrænchef Ole Lembcke hinanden. Vejret var dejligt overskyet, og en større regnbyge havde tidligere på morgenen overrislet området. Forventningerne til efterårets første fugletur var tårnhøje. Ikke mindst pga. DOF`s beskrivelse af området, som en af Danmarks vigtigste hedefuglelokaliteter, der rummer et storslået hedeslettelandskab med enkelte indlandsklitter, den uregulerede Omme Å samt hedemoser og 132 søer, som er yngleplads for flere truede og rødlistede fugle. Området har ynglende stor regnspove, mosehornugle, tinksmed, vendehals og muligt den blå Kærhøg.

Det store hedeområde er blevet lukket for offentligheden på grund af tørke, men vi kunne gennemføre turen i følge med terrænchefen (herefter Ole).
Vi startede turen i så få biler som muligt og kørte bagefter chefens firhjulstrukne bil. Første stop var et kik udover det fantastiske hedelandskab, hvor lyngen gjorde forgæves forsøg på at blomstre.

”Ved I hvor mange lyngarter vi har?”, spurgte Ole med et glimt i øjet.

Kik efter de tre lyngarter fotoLS 18

Men det er intet problem for os, da vi næsten altid også botaniserer på vores fugleture.Vi kunne finde de tre lyngarter inden for en ½ m2. Hede-, klokke- og rosmarinlyng.

Vi fik historier om skydebanerne og landskabspleje, herunder afbrænding af lyngområderne under skydning. Han fortalte om prangere,der blev hængt oppe i galgen. Studedriverne langs hærvejen, jo vi fik de store rids igennem historien. Ole Rømers milepæle  opsat fra 1691-97,  2. verdenskrig med den tyske besættelse og siden de ungarske flygtninge, den kolde krig op til 1953, hvor forsvaret opkøbte og eksproprierede to landsbyer og to skoler, hvoraf der nu kun er soklerne tilbage. Mens historien blev oprullet, lyttede vi til sanglærker og engpibere.

Vi spotter en ung havørn. foto©LS18

Næste stop var det sydøstlige hjørne, hvor der findes et oprindeligt egekrat. Her fik vi lov til at gå ind i denne magiske egeskov, der sikkert er 200 år gammel. Her spottede vi tre redekasser til vendehalsene. Men det så ikke ud til, at der var aktivitet. Måske var det også lidt for optimistisk at stå en stor gruppe med kikkerter og spejde efter den sky fugl. Men vi har før været heldige.

Oprindelig egeskov foto©LS18

Vi kørte videre og flere af os så en rødrygget tornskade sidde i toppen af en høj gran.Vi stoppede ved Lange Kaj´s sø. Her så vi en ung havørn sidde i et træ og varme sig. Ellers var der ret fuglefattigt. Måske er det årstiden og den ekstremt varme sommer.

Efter frokost kørte vi videre op til ”Udkigget”, hvor der er en god udsigt over Omme Å, og der kom en krondyrhind med kalv forbi nede i engen. Der er omkring 1000 krondyr i området, der derfor også er en eftertragtet jagtlokalitet. Vi sagde pænt farvel til Ole Lembcke for et forrygende indblik i en af Danmarks største hedelokaliteter. Og for resten fortalte han, at der om vinteren samles ca. 50 blå kærhøge i lyngen for at overnatte. Måske var det et besøg værd?

Tiden var noget fremskreden, inden vi nåede Lønborggård fugletårn i Skjern Enge. Allerede ved ankomsten kunne vi se, at her manglede vand.

Dobbelt bekkasin foto©RR18

Der var store vadegrunde og heldigvis for det, for her talte vi 25 dobbeltbekkasiner, der gik rundt og stak deres umiskendelige lange næb ned i den mudrede overflade. Det var en oplevelse at se fuglene så tæt på. Men der var også flere andre vadere på fladerne. To skestorke fløj henover fugletårnet, men ellers så vi dem ikke stå i engene.

Vi sluttede turen ude ved Pumpestation Nord, efter at vi var gået ud til fugletårnet, der skulle give et overblik udover Skjern Å deltaet. For de fleste var det en skuffende oplevelse. Fugletårnet, der var spændt fast til de omkringstående træer med barduner, var vanskeligt tilgængeligt med en meget smal trappe op til en meget lille platform. Derfor var det ikke alle, der havde lyst til at tage turen op, og dem der nåede til tops, kunne ikke se nogen fugle. Der var 2,8 km derud, og på vejen frem og tilbage så vi heller ikke meget fugl ud over en slidt rørhøg, der fouragerede over engene.

Det blev en fuglefattig tur med få arter, kun 31, men introen til Borris Hede var spændende og lærerig.

Artsliste: Fiskehejre, Skestork, Knopsvane, Grågås, Gråand, Havørn, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Strandskade, Klyde, Stor præstekrave, Hjejle, Vibe, Mudderklire, Rødben, Hvidklire, Dobbeltbekkasin, Brushane, Hættemåge, Fjordterne, Ringdue, Sanglærke, Bysvale, Engpiber, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Rødrygget tornskade, Gråkrage, Stær, Bogfinke

 

Gyldensteen Strand

  1. juni 2018. Kl. 10 – 15.

Af Inge Olesen. Artsliste Lotte Skjærbæk.

Vibe og ænder i Vandranunkel. foto©RR18

I bagende sommerhede mødtes 15 fuglepiger ved fugletårnet ved Gyldensteen Strand. Fra tårnet er der udsyn over Kystlagunen, saltvandsdelen af det store naturgenoprettede område, som har forbindelse med havet. Turlederen prøvede at fremmane billeder af fordums fuglemylder:

”Her skød man i 1931 ni tredækkere, 37 enkeltbekkasiner og 405 dobbeltbekkasiner. Prøv af forestille jer et mylder af liv der må have været på det, der dengang var græssede strandenge med våde områder i blandt,” opsummerede Inge.

Der er nu skabt små øer i saltvandslagunen, hvor der yngler hættemåger og havterner, men ellers er antallet af fugle i området ikke så stort, da det er yngletid. En lille gåtur ad stien langs rørskoven gav en syngende kærsanger. Den er svær at bestemme pga. sine mange efterligninger af andre fugles stemmer.

”Den kan efterligne op til 37 fuglestemmer fra dens vinterkvarter i Afrika”, fortalte Ann Pia.

Derefter mødtes vi på dæmningen mellem den salte Kystlagune og den ferske Engsø.

Ferskvand -og saltvands søen. foto©RR18

Her er tydelig forskel på fuglenes foretrukne habitat. I Engsøen var mange troldænder og blishøns, og toppede lappedykkere og gråstrubede lappedykkere søgte føde. Gulbugen og løvsangeren sang fra krattet.

Frokosten blev indtaget ved det ret nye, store fugletårn ved Egense i Engsøens sydøstlige del. Når 15 fuglepiger invaderer et tårn på samme tid, og der sidder en havørn derude et sted, som skal besigtiges, kan lydniveauet stige en del, så vi blev ret hurtigt alene i tårnet.

Havørn sidder og hviler. foto©RR18

Den langvarige tørke gjorde at flere af os ved første øjekast tænkte at det måtte være udtørring, der gjorde søbredderne helt lyse. Men ved nærmere eftersyn viste det sig at være et vidt udbredt hvidt dække af blomstrende vandranunkler. Heri så vi knarand, gråand, skeand og en lille lappedykker dukkede op blandt alle blomsterne.

”Og se der er et rødben som kun har et ben”. ”Og den har en unge!” ”Ih og åh og næh hvor er den sød, ” lød det fra alle sider. Viben havde også en stor unge, som stod i vandkanten.

Efter at energi- og væskedepoter var fyldt op, kørte vi i bilerne til Naturcenteret Eriksholm på Langø, for her at gå gennem skoven og lytte efter fuglestemmer. Middagsheden var kraftig og luften stod næsten stille på vejen gennem skoven. Men lidt fugle hørte vi da. Fra skovkanten så vi grågæs med store gæslinger i søens vandranunkler. Herfra tog de fleste af os den lange tur op mod nordkysten, hvor der dog ikke var meget at se, – og de der ikke havde lyst til at gå så langt, tog den varme tur tilbage gennem skoven. Det skulle vi alle have gjort. For da vi andre kom tilbage til stien mod Naturcenteret, sad Ann Pia og Anne Grethe på en bænk og så lykkelige ud. De havde hørt pirolens eksotiske sang fra skoven flere gange. Pirol yngler på Æbelø, som ligger lige nord for Gyldensteen. Der blev tysset og lyttet, og sjældent har så mange fuglepiger været så stille så længe, – men vi andre hørte den desværre ikke.

Vi lytter efter Pirol, men så heldige var vi andre ikke. Den forblev tavs. foto©RR18

Således sluttede en varm fuglepigetur. Den føltes måske lidt fattig på fugle pga. det er ynglesæson, men vi nåede alligevel op på 64 arter, og selskabet var som altid godt!

Artsliste: Toppet lappedykker, Gråstrubet lappedykker, Lille lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Bramgås, Gravand, Gråand, Knarand, Skeand, Krikand, Atlingand, Edderfugl, Troldand, Taffeland, Toppet skallesluger, Havørn, Rørhøg, Musvåge, Tårnfalk, Blishøne, Strandskade, Klyde, Stor præstekrave, Vibe, Rødben, Brushane, Klyde, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Havterne, Ringdue, Gøg, Mursejler, Stor flagspætte, Sanglærke, Landsvale, Skovpiber, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Solsort, Havesanger, Munk, Tornsanger, Rørsanger, Kærsanger, Gulbug, Løvsanger, Gransanger, Halemejse, Musvit, Gråkrage, Ravn, Bogfinke, Tornirisk, Stillits, Dompap, Gulspurv, Korttået træløber, Pirol.

 

Mandø

Turledere: Rikke Rørbech og Inge Olesen
4.maj – 6.Maj 2018

Af Rikke Rørbech    Artsliste: Inge Olesen

Ryler i luften. Man aner den brede bræmme af vadefugle i horisonten. foto©RR18

Forårets tur med 2 overnatninger for 13 fuglepiger foregik i dette forår på Mandø.
Det lune vejr indfandt sig netop denne weekend, hvor der skulle birdes i næsten 3 dage. Vejret slog over i høj sol og næsten ingen vind.

Inge og jeg, der stod for planlægningen af turen, havde været noget nervøse for vejrudsigten, for er der et sted i Danmark, hvor det har stor betydning, er det Mandø. Låningsvejen, der går fra Vester Vedsted over til øen, kan pludselig være vandfyldt.
Vi gjorde allerede stop i svinget på Låningsvejen. Rødben gik rundt og fouragerede, sammen med strandskader, som her kaldes for ”Mandø piger”, og langt ude over Vadehavet skimtede vi bræmmen af vadefugle. Forventningerne skød i vejret hos os alle sammen.

Strandskader kaldes for Mandø piger. fotoRR©18

Vi så de spinkle koste, der markerer vejen, og de små søer med vand, hvor skyerne spejlede sig.
Længere ude på vaden, gik en mand og samlede kveller. Det viste sig senere at være kokken på Mandø Kro.
Mandø B&B er næsten ny istandsat med et lille køkken. Perfekte rammer for denne fugletur.

Anne Grete har igennem sit liv haft adgang til et sommerhus, der ligger med udsigt ud over den vestlige del af Vadehavet. Så hendes kendskab til øens fugleliv kom os alle til gode. Efter indkvartering mødtes vi og turen gik mod det nordøstlige hjørne, der hedder Skællebankerampen. Når man kører rundt på øen, ligger diget på venstre hånd. Og man får en ustyrlig lyst til at se, hvad der gemmer sig på den anden side.

Pigerne bag digerne. fotoRR©18

”Ikke gå på diget, det er strengt forbudt”, råbte Anne Grete efter vi to, der ikke kunne styre os.
Hun svingede krabasken og forklarede:

”Jeg er kendt her på øen, så alle de lokale ved, at jeg kender reglerne, og så bliver de rigtig sure. Hun fortsatte: Vi skal bruge de grusveje, der kører op over diget og her kan I kigge”.

Vi kørte videre med alle antenner ude. Og på vej ned mod vådområdet, så jeg pludselig en vandrefalk, der overraskede en strandskade ude på engen.

”Inge, se der, ja se den vandrefalk, der med strandskaden”,

”Woaw, det har jeg aldrig set før i mit liv” råbte Inge, alt imens hun skramlende fik sit kamera med den lange linse lagt på bilens dør. Lyden af knips i en uendelighed startede.

Jeg, som var kører, fik et vrid i lænden og hoppede ud af bilen. Nu så vi et ejendommeligt ”skuespil”, som strandskaden opførte på liv og død.

Normalt slår vandrefalke deres bytte i luften, men den her må være en ung fugl, for den lod sig narre af strandskaden, der haltede og spillede død, alt imens dens mage og en meget ophidset vibe huggede ned efter falken.

Det var kun Inge og jeg, der havde denne fantastiske oplevelse. Vi knipsede det bedste vi havde lært, mens adrenalinen pumpede rundt i vores spændte kroppe.

Kigger dramaet med vandrefalken på Inges pc.

Ude på det store vådområde gik der masser af bramgæs, men også en stor gruppe af den mørkbugede knortegås. Den smukke mørke gås, der er så karakteristisk med den hvide ring ved halsen. Der var en gruppe på 4-500 individer. Vores grønne vintre giver mange gæs masser af føde. De store kobbersnepper krigedes stadig højlydt, rødben og klyder så vi også i små skærmydsler. De lægger sig snart på æg for at ruge næste generation frem. Den lille tur gav allerede masser af arbejde til Inge, der skrev artslisten.

Bram- og knortegæs i luften. fotoRR©18

Vi kørte videre rundt og endte ved ”slusen”. Her stod 101 strandskader og rastede.

Lørdag stod på kratluskning igennem byen og videre ud til det krat eller en slags ”skov”, der findes ved Sønderrampen. Vi der kunne, gik turen. Her var vel nærmest det, vi kan kalde tornsanger- og torniriskfald. En stor gruppe fugle, der kommer tilbage fra træk og raster, inden de fortsætter rundt i landet. De kvidrede og sang, mens de havde travlt med at fouragere i de lave hegn.
Rørhøghannen kom flyvende med pinde i munden og hunnen fløj hen mod det kommende redested. En ung havørn kom flyvende over engen.

Eftermiddagen gik med østersindsamling og fugletur. Nu kørte vi endnu engang til området ved søen og det store vådområde. Ved hjælp af fonde opkøbes der mere af dette område, der indlemmes i Nationalpark Vadehavet. Bønderne får så en bedre tillægsjord længere mod vest.

Vi genså fuglene og så lidt skeænder, ellers så vi de samme arter. Vi var imponerede over hvor mange strandskader, der opholder sig på øen og omkring på vaderne.
Efter aftensmad på Kroen, var der solnedgangstur til ”stranden”, der lå lige ved vores B&B. Hvis vandet var kommet ind, kunne vi have set de 10.000 lille kobbersnepper, der er fløjet den lange vej fra vinterkvartererne i Vesteuropa eller Vestafrika og skal videre op til Svalbard og Sibirien. Dejligt at have noget til gode, til en anden gang. Men vejret var sommerligt, der var meget svag østenvind og gøgen kukkede.

Søndag startede for de flestes vedkommende med en morgenobs ved Vadehavet. Lyset skulle være noget helt særligt. Her stod strandhjejler, rødben og hvidklirer og sov på hver sin pæl, i de mange faskiner og flokke af almindelige ryler fløj rundt som hvid sol.

Afgang fra Mandø ved 14.30 tiden. En rigtig god tur med store oplevelser med kæmpe flokke af gæs og store flokke af hjejler og ryler. En ø der skal besøges igen. Tak til Anne Grete for at dele sit kendskab til Mandø med os andre.

Mandø pigerne forår 18. fotoRR©18.

Gruppen så tilsammen 82 arter: Gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, skarv, fiskehejre, skestork, knopsvane, grågås, bramgås, mørkbuget knortegås, gravand, nilgås, gråand, knarand, skeand, pibeand, edderfugl, troldand, havørn, rørhøg, musvåge, vandrefalk, tårnfalk, fasan, vandrikse, grønbenet rørhøne, blishøne, strandskade, grønbenet rørhøne, blishøne, strandskade, klyde, stor præstekrave, hjejle, strandhjejle, vibe, almindelig ryle, mudderklire, rødben, hvidklire, stor kobbersneppe alm. og islandsk, lille kobbersneppe, storspove, dobbeltbekkasin, brushane, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag, havterne, ringdue, gøg, sanglærke, landsvale, bysvale, engpiber, hvid vipstjert, gærdesmutte, jernspurv, stenpikker, bynkefugl, sangdrossel, solsort, gærdesanger, tornsanger, rørsanger, gransanger, musvit, blåmejse, allike, gråkrage, sortkrage, ravn, stær, gråspurv, skovspurv, bogfinke, tornirisk, gråsisken, stillits, grønirisk, rørspurv og gulspurv.

 

Værnengene, der sluttede ved Skjern Enge.

Lørdag den 14.4.2018 kl.10-16.30

Turledere: Rikke Rørbech og Dorte Faurschou Hertz

 Af Rikke Rørbech

Fuglefest i Den røde lade foto©RR18

Det er så godt at mødes i Værnengene om foråret ved den røde Nordlade tæt på Ringkøbing Fjord. 16 fuglepiger fra nær og fjern mødte denne lørdag forårskåde op.

Stor kobbersneppe foto©RR18

Store blanke søer står på engene, her fouragerer brushøns, den store kobbersneppe, et par rødben, viber, ske-, krik- og pibeænder, alt imens de mange sanglærkers triller høres overalt.
Og er der noget der kan smelte en fuglepiges hjerte er det lyden af storspoven og den store kobbersneppes sang. En vis salighed indfinder sig i øjnene på flere af deltagerne.

Vi starter i den røde lade. Her er et rigtig godt kik ud over engene. Her står kaskaderaf bramgæs, der har travlt med at fouragere. Et imponerende syn.Længere ude ser vi en kæmpestor flok hjejler. Flere kommer lige hen over vore hoveder, og en brushane finder føde meget tæt på laden. Flere fortæller, at det er første gang, de ser en brushane og -høne på så kort afstand. Fuglene er endnu ikke begyndt på parringsdansen.

En sulten brushane foto©RR18

Vi cruiser langs grusvejen og stopper i svinget med den lille sø. Her ser vi de samme fugle, men glædes ved, at der er ankommet så mange. Vi fortsætter karavanekørslen, mens vi på vores venstre hånd passerer tusindvis af bramgæs. Det er ret vildt. Sanglærkerne støvbader på grusvejen. Fjerdragten skal holdes, hvis den krævende sang for hunnernes gunst skal lykkes.
Vi kører ud på selve Tipperhalvøen. Der er nu åbnet for adgang, hvis man bliver i bilen og kører direkte ud til det nye fugletårn. Vi spiser frokosten og går en lille time rundt på den opmærkede sti. Engpibere og senere bjergpibere sidder i træerne. Det bliver ikke til en rundtur, for der bliver meget fugtigt. Så vådt at flere får våde sko og strømper.

Feltbisse med våde sokker foto©RR18

Frokost ved Tipper-huset. foto©RR18

 

Nu cruiser vi tilbage mod værnengene i langsomt tempo. Vi ender ude ved fugletårnet, der ligger op til fjorden. På vandet ligger der en del spidsænder. Den tamme bogfinkehan lever stadig. Den indtager sin plads på bord-bænkesættet. Der plejer at falde lidt krummer af, når fuglefolket besøger lokaliteten. I fyrretræerne hører vi fuglekonger, gransanger og bogfinker. Vi har før set skestorkene stå bag de store bunker af afskårne rør, men måske er de taget hen til ynglepladserne.

Dorte og jeg foreslår at vi kører til Naturcentret i Skjern Enge, Gl. Botoftevej, Tarm.Fugleturen bliver derfor tidsmæssigt overskredet, hvis vi vælger at gøre det.

”Jamen, vi har da ikke andet liv, når vi er på fugletur, så må familien rende og hoppe”, siger Ilse og Vibeke næsten i kor, hvorefter vi tager af sted mod Skjern Enge.

Fra naturcentret er der en herlig 2 km lang gåtur langs de våde enge, som ender ved trækfærgen. Her krydser vi den brede og snoede Skjern Å to gange og når pumpestation Nord.  Fuglemæssigt er det ret fattigt, lidt grågæs og en rørspurv, men så så vi rørhøgen svæve lavt henover rørskoven. Flere var glade for at opleve færgeoverfarten og se den historiske udstilling om genopretningen af Skjern å. Vi sender alle en kærlig tanke til Svend Auken, æret være hans minde.

Artsliste: 38 Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Bramgås, Gravand, Gråand, Spidsand, Skeand, Pibeand, Krikand, Rørhøg, Tårnfalk, Musvåge, Trane, Hjejle, Vibe, Almindelig ryle, Rødben, Hvidklire, Stor kobbersneppe, Storspove, Brushane, Hættemåge, Sanglærke, Engpiber, Bjergpiber, Hvid vipstjert, Solsort, Gransanger, Fuglekonge, Gærdesmutte, Musvit, Blåmejse, Gråkrage, Bogfinke, Rørspurv

Lille Vildmose

18.3.18 kl.10-15.30

Af Rikke Rørbech     Artsliste Inge Olesen

Omkring 10 par sangsvaner yngler i Lille Vildmose. Atlas 111.Foto©RR18

Solen skinner fra en skyfri himmel over Naturcentret. Her er næsten vindstille. Alle sender tanker til gårdsdagens vejr, der bød på stærk blæst og snestorm. Det opvarmede toilet i laden bliver flittigt benyttet af de 15 fugledamer, der mødte op på denne frostklare dag.

Tranerpar gik og fouragerede på marken.foto©RR18

Vi starter ud med at køre mod rovfugletårnet via Ny høstmarksvej. Her kommer vi forbi et tranepar, der fouragerer ude på marken. Videre forbi den nye Birkesø, hvor der ligger tykke bælter af gæs og svaner. Vi glæder os til at komme tilbage og stille skoperne op. Den lille p-plads ude ved Rovfugletårnet bliver hurtigt fyldt op. På med kikkerter, fotoapparater, vanter og huer. Vi starter med at gå mod plankestien, der ender ude ved tårnet. Vi stopper indimellem. Vi ser en ung havørn langt ude. Igennem lyden af støvler der knaser i isen, hører jeg et kald.

”Inge, hvem er det der siger sådan?”, spørger jeg vores bedste fuglelytteekspert.

Vi prøver alle at stå stille og lytte.

”Det må være gulspurv, og derovre en sumpmejse”, fortæller Inge, og fortsætter, men det er lidt svært at høre fuglene for de mange regnbukse-lår, der larmer”.

Det er forhåbentlig sidste fugletur, hvor vi skal iføre os så meget tøj. Der ligger intet foder på foderbrætterne ude på engen. Vi spotter en ørn, der svæver rigtig højt oppe. Indimellem forsvinder den helt. Diskussionen bølger frem og tilbage. Er det en musvåge eller er det…

Trængsel i rovfugletåret.

 

”Den har altså for lange og for brede vinger til musvåge, det kan være kongeørnen?”, siger Karen

Kongeørnen mod den blå himmel foto©RR18

 

 

 

 

 

Vi er nærmest ved at vride nakken af led. I stedet kigger jeg ud til den anden side af fugletårnet og wauo, der kredser to havørne ud over mosen.

Vi bestemmer dem til en adult fugl med den hvide hale og en juvenil fugl med den mere spraglede fjerdragt.

”Så nu er den på vej herover”, udbryder Karen.

Og nu kan vi alle se at det er kongeørnen, der glider rundt oppe på vinden, med den blå, blå himmel som baggrund. Hvor er det en smuk fugl.

Tilbage til P –pladsen, hvor vi spiser frokost i solen. Næste stop går via Hegnsvej og Grønvej til Birkesø. Vi ligger og cruiser, mens vi spejder udover markerne. Vi vælger at fortsætte videre ned af Hegnsvej og det var et rigtig godt valg. Andre fuglekikkere holder i vejkanten og spejder ind i den tilfrosne rørskov.

” Hold!…hold, den går lige der, kan du se den, der går rørdrummen”, hvisker Inge højt. Hun sidder nu med en puls på 150 og kanter sig rundt på forsædet med sit kamera for at få et foto af fuglen, ud igennem sidevinduet. Jeg når lige at se røven af den, inden forsvinder væk i rørskoven.

Rørdrum ved Hegnsvej foto©RR18

Vi fortsætter nedad grusvejen og så er der bid igen. En rørdrum går og fouragerer i grøftekanten. Vi følger den meget langsomt i bilen. Det ser ud til at alle øvrige deltagere får set fuglen. Det er så stor en oplevelse, at se en af de mest sky fugle, med en camoufleret fjerdragt, der næsten falder i med rørskoven. Lige på denne dag hvor vi har fugletur, og på grund af frosten, er fuglene tvunget til at komme frem, for de er sultne. Kæmpe oplevelse.

Vi kører mod Birkesø. Og nu er her både modlys og stærkt genskin. En anden gang skal vi starte vores tur ved søen. Vi går ad grusstien mod det nye fugleskjul. Og hold da op for et fugleskjul, der er bygget efter enhver ornitologs hede drømme. Der ligger en ret stor del Canadagæs, og overflyvende blisgæs, og bramgæs, som lander langt ude ved den lille ø.

Inde i det nye fugleskjul.foto©RR18

Det nye fugleskjul, hvor der er skamler til de med ponyben.foto©RR18

 

I rovfugletårnet fortalte en mand, at i går havde flere overværet et mord på en svane. To havørne havde stresset svanen mens den lå i en lille våge og da den var død trak de svanen op på isen og så var der festmåltid. Barsk oplevelse fra det nye fugleskjul.

På vej tilbage til bilerne spottede vi en adult blå kærhøg hun, der fouragerede lavt henover marken.Vi vælger at køre til Egense havn for her har Birte Susanne set Knortegæs, tidligt samme morgen.

Egense Havn byder på enkelte stor regnspove, stor flok strandskader, et par gravænder, men knortegæssene var ikke at se. En fantastisk spændende fugletur i Lille Vildmose.

Blis og Bramgæs i luften over Birkesø. foto©RR18

 

Artsliste:  Trane, fiskehejre, rørdrum, skarv, havørn, kongeørn, musvåge, rød glente, blå kærhøg, gråkrage, allike, husskade, sangsvane, knopsvane, canadagås, bramgås, grågås, blisgås, gravand, hvinand, gråand, edderfugl, pibeand, troldand, sortand, svartbag, sølvmåge, stormmåge, hættemåge, rødben, strandskade, storspove, ringdue, rørspurv, gulspurv, bogfinke, musvit, blåmejse, sumpmejse, halemejse, gærdesmutte, sanglærke, misteldrossel, stær, hvid vipstjert.  I alt 45 arter

Kongens Kær og Rands Fjord

Søndag den 25. Februar kl.10-15.  Turledere: Lotte Skjærbæk og Dorte Faurschou Hertz

Af Lotte Skjærbæk

Vi havde valgt vinterens hidtil koldeste dag til februarturen – sådan føltes det i hvert fald – og de 10 friske kvinder, der stillede op på mødestedet ved Kongens Kær var pakket ind efter alle kunstens regler.

Kongens Kær i Vejle. Dybfrossen. foto©RR18

På grund af kulden havde vi forventet, at Kongens Kær ville give et magert bidrag til artslisten, og det kom til at holde stik. Det siger vist alt da en husskade fik en af deltagerne til at udbryde:

”Nej, se der er en fugl!” og  det var med begejstring i stemmen.

Lokaliteten bød dog på en dejlig vandretur i et smukt område – og desuden på bl.a. en flok sjaggere og en fin bjergvipstjert.

Trelde Næs Klint. foto©RR18

Fordi guiderne havde set på DOF-basen, at der var meldt nordisk lappedykker ind ved Trelde Klint, blev næste stop campingpladsen ved Trelde Næs. Her blev frokosten indtaget ved nogle overdækkede bord/bænke sæt – i delvis læ for sne og blæst, mens snakken gik om, hvor dejligt det skulle blive at komme hjem i varmen. Men nu vi var kommet så langt, måtte vi jo kigge efter den lappedykker, så vi stillede skoperne op på trappen halvvejs nede ad klinten – med vinden susende lige ind i masken. Den nordiske så vi ikke noget til, men et par småflokke på i alt ca. 20 sortænder, der lå ret tæt på land, var en god oplevelse for mange af os.

Trappen ned til stranden og det frådende hav med sortænder. foto©RR18

Vi forsøgte også lidt længere ude på næsset, hvor det blev til et par toppede skalleslugere, inden vi kørte videre til Egeskov Kirke. Her var det heldigvis næsten holdt op med at sne, så vi havde fint udsyn over den østlige ende af Rands Fjord – og dernede var der masser af fugle. Vi fik bl.a. både stor og lille skallesluger på listen – ud over næsten alle de ænder, man kunne ønske sig.

På vej til havørnereden. foto©RR18

Så ind i bilerne igen og hen til p-pladsen på Fårbækvej og af sted mod fugletårnet ved Rands Fjord, hvor det var planen, at vi skulle se havørn – det var jo trods alt ørnens dag! Lige før tårnet var der mulighed for at fotografere reden, som er meget synlig på denne årstid, og vi havde ikke ventet mange minutter ved tårnet, før selveste havørnen kredsede rundt ved den modsatte side af søen.

På trods af de vinterlige forhold var vi alle enige om, at vi havde haft en dejlig tur – og

Havørnereden set fra fugletårn. fotoRR18

vi nåede faktisk op på hele 40 arter.

Artsliste: Toppet lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Gråand, Knarand, Pibeand, Ederfugl, Sortand, Hvinand, Troldand, Taffeland, Lille skallesluger, Stor skallesluger, Toppet skallesluger, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Blishøne, Hættemåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Bjergvipstjert, Gærdesmutte, Rødhals, Sjagger, Solsort, Musvit, Blåmejse, Sumpmejse, Spætmejse, Husskade, Allike, Gråkrage, Sortkrage, Gråspurv, Dompap

Nørrestrand og stryget ved Bygholm i Horsens

Søndag den 14. Januar Kl 10.30 -14.00
Turledere Lotte Skjærbæk og Dorte Faurschou Hertz

Af Dorte Faurschou Hertz

En ny tradition har måske set dagens lys hos Fuglepigerne. Vibeke inviterede alle til Nytårskur (brunch) kl. 9, inden dagens fugletur. 17 piger mødte op med dejligt humør, og snakken gik lystigt. Tak til Vibeke for et dejligt traktement. Og 1000 tak fra vi fire i planlægningsgruppen for de fine fugletegninger.

Vi startede på Øvre sti og så udover vandet. Bidende koldt. foto©RR18

Kl. 10:30 mødtes vi på p-pladsen for enden af Rønnevej, på Øvre sti. Her er der blevet fældet nogle træer, så det er muligt at kigge ud over vandet fra p-pladsen. Ud over hættemåge, stormmåge og sølvmåge, som var nemme at artsbestemme, da de stod på isen med benfarven frit synligt, var der lille skallesluger og stor skallesluger. En fin start på dagen. På vejen til fugletårnet på Loddentot ad Nedre sti, kratluskede vi os ind på sumpmejsen, musvit og blåmejse. Næsten ude ved tårnet valgte to havørne, at glide dovent hen over trætoppene. De to, der vaskede op efter dagens brunch, gik glip af ørnene, men fik til gengæld set dagens eneste isfugl.

Stor og lille skallesluger

Stor og lille skallesluger, tre arter måger, der var fugl. foto©RR18

Hvor mange kan der være i et fugletårn – tjaa, der kan være 19 fuglepiger plus de stakler som allerede var i tårnet og blev trængt op i en krog. Ud over markerne på den anden side af vandet fik en rød glente skræmt en stor flok grågæs op. Vi fortsatte turen, nu tilbage på Øvre sti og kørte ud til Georg Rasmussens Vej, der ligger længere nede mod sundet på Nørrestrand. Her kratluskede vi halemejser, dompap og en hel flok kærnebider.

Her var småfuglene. En flok kernebidere fouragerede i træerne. foto©RR18

En fin tur med masser af fugle blev sluttet af ved stryget ved øst-enden af Bygholm Sø, hvor vi fik fornøjelsen af den altid tilstedeværende vandstær. Tak for altid dejligt selskab.

Artsliste, 46 arter i alt:

Toppet lappedykker, Lille lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Bramgås, Gråand, Knarand, Pibeand, Krikand, Hvinand, Troldand, Lille skallesluger, Stor skallesluger, Havørn, Rød glente, Musvåge , Tårnfalk, Grønbenet rørhøne, Blishøne, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Ringdue, Isfugl, Stor flagspætte, Gærdesmutte, Vandstær, Rødhals, Sjagger, Solsort, Musvit, Blåmejse, Sumpmejse, Halemejse, Husskade, Gråkrage, Bogfinke, Gråsisken, Stillits, Grønirisk, Grønsisken, Dompap, Kærnebider.

 

Reklamer