Turen gik til i de andre år

Fuglepigernes tur til Sødring Holm og Udbyhøj havn

Af Birgitte Locht Andersen

Lørdag 20. november Kl. 10.00 – kl. ca. 14.00
Gæsteguide Lars Tom-Petersen

Sødring Kirke foto Rikke Rørbech

7 kvinder og Lars, som var vores gæsteguide, mødtes ved Sødring kirke. Herfra kan man gå en tur ned til stranden og gennem skoven tilbage, hvis man vil det. Det kan såmænd blive en god tur, hvis vejret er godt, og det er årstid for småfugle i skoven. Vi valgte at køre til Sødring Holm strand og parkere ved sommerhusene. Her så vi fra parkeringspladsen en del fugle bl.a. flere flokke af spidsænder, strandskader, lille kobbersneppe og en musvåge, der sad på en tange. Det var godt, der var så mange med skoper, for fuglene lå ret langt ude. Vi kunne ikke komme til at gå langs stranden for der var sat jagtskilt op. Det småregnede, og vi stod og blev lidt kolde.

Ikke langt fra sommerhusene ligger en skydebane, som hjemmeværnet bruger. Der kørte vi til.  Herfra kan man ofte se sæler. Der lå da også en sæl på en stor sten. Terrænet var så vådt, at det krævede gummestøvler at kunne gå hen til stranden. De fleste af os havde vinterstøvler på, som havde sin berettigelse i det kolde vejr. Så vi måtte blive ved parkeringspladsen, hvor vi kunne stå delvist i læ af et hus med tagudhæng.  Vi indtog vores medbragte madpakke stående ved bilerne. Der burde være flere borde- og bænkesæt spredt rundt i naturen. Den lysbugede knortegås, som vi havde forventet ville ligge på vandet i hundredvis, var ikke at få øje på nogen steder. Vandrefalken ses ofte ved strandengene, men den glimrede også ved sit fravær.

Kikker efter knortegæs fotoRR

Vi kørte tilbage mod Sødring by. Her gjorde vi holdt tæt på et galleri, mens 2 kvinder kørte tilbage til Sødring kirke for at hente den enes bil. Mens vi ventede på de 2, opdagede en af deltagerne en kernebider i toppen af et træ et stykke fra os. Det var godt set! Den sad der et stykke tid, så vi syntes, det kunne være godt at se den i skoperne, men som det så ofte sker, fløj den, mens vi var ved at finde skoperne frem. Da alle var tilbage, fortalte Lars om galleriet, som ejes af Birthe Dahl. Hun har bl.a. udstillinger med fuglemalerier.

Vi kørte videre til Udbyhøj havn. Nu var regnen holdt op, og det blev helt godt vejr. Vi gik ud ad diget. Herfra kunne vi se mange fugle rimelig tæt på. De fugle, vi fra stranden havde set som prikker, lå her i nærheden af havnen. Det var lige så her, vi fik de fleste småfugleobs. Mejser, gulspurve o.a. småfugle fouragerede i træer og buske, der stod langs diget, og i de læhegn der skilte markerne. Da fuglene var tæt på, var det nemmere at se de kendetegn, som Lars beskrev.

På ud- og hjemturen kunne man ikke undgå at få øje på de store flokke af sangsvaner, som stod på markerne ved Demstrup.
På hjemturen talte Lars 600 sangsvaner på en mark.

600 sangsvaner foto RR

Vi takker Lars mange gange for hans interesse for at formidle sin store viden om fuglene.

Artsliste:
Sangsvane, gravand, gråand, knarand, spidsand, pibeand, krikand, troldand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger, skarv, fiskehejre, musvåge, strandskade, rødben, lille kobbersneppe, storspove, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag, ringdue, tyrkerdue, rødhals, sjagger, solsort, gærdesmutte, blåmejse, husskade, skovskade, allike, råge, gråkrage, ravn hørt, stær, gråspurv, skovspurv, bogfinke, grønirisk, dompap, kernebider, gulspurv

Fuglepigernes tur tilVelling Skov ved Bryrup

Af Birgitte Locht Andersen

Lørdag 30. oktober Kl. 07.00 – kl. ca. 12.00
Gæsteguide Andreas Winding

Tidlig morgen. Lotte Astrid og Birgitte

Spændende er det altid, når man skal på tur til et sted, man har været før, samme tid, samme sted, bare et år senere og med samme gæsteguide, Andreas. Sidste år så vi en masse trækkende småfugle, så mine forventninger var høje.

Vejret artede sig. Bare det ikke regner, er det ok. Vi var 3 kvinder og Andreas, der begav sig af sted ind i skoven. Det er de første 2-3 timer efter solopgang, fuglene trækker belærte Andreas os om. Vi gjorde holdt lidt inde i skoven og slog ørerne ud. Det var stadig ret mørkt. En ugle tudede. Andreas kunne ikke lige bestemme denne tuden, og der er ellers ikke nogen fugl eller fuglestemme, som Andreas ikke kender. Lyden flyttede sig fra at komme længere fremme til at være et godt stykke bag os. Så kom der et BUH langt fremme. Det er stor hornugle han, der synger, siger Andreas så. Lidt efter kom et hvæs derfra, hvor forrige tuden havde flyttet sig hen. Det var hunnen, der kaldte. Det var stort, de blev ved et stykke tid. Andreas mente, hannen måtte være 1 km væk, for den har en ualmindelig høj stemme, som kan høres på meget lang afstand. Andreas fortalte om stor hornugles levevis, mens vi stod og lyttede.

Velling skov foto Lotte Skjærbæk

Vi gik videre ind i skoven. Ved en lysning stod vi og ventede på trækket af alle de småfugle, der burde komme. Men det var småt med trækfugle. Til gengæld fik vi øje på en sortspætte i en udgået trætop. Lidt efter kom en til og satte sig i nærheden. Det var underholdende at betragte deres adfærd. Den første fløj hen til den anden og klatrede op ad stammen til den. Vi hørte både deres sang og kald. Til sammenligning kom en stor flagspætte og satte sig i nærheden. Den kom med et ”kick”, som er dens kald.
Småfuglene hørte vi over trætoppene bl. a. grønsisken, gråsisken og lille korsnæb.

Vi så flere gange ravne tæt på flyvende, mens de kom med deres meget dybe kalde lyd, men også en der satte sig i toppen af et grantræ, så vi kunne se den i profil.
Alt imens vi blev guidet rundt i denne spændende skov, fortalte Andreas om skoven og fuglene.
Jeg prøvede igen ligesom sidste år, om jeg kunne høre forskel på rødhalsens og gærdesmuttens advarselskald, men det gik desværre ikke så godt. Andreas var ellers meget tålmodig, tak for det.

På parkeringspladsen kom et mejsetog forbi, så der hørte og så vi den lille halemejse meget fint sammen med sumpmejse og sortmejse. Efter 4½ time kørte vi hjemad. Det er hårdt at skulle så tidligt op og på fugletur, men belønningen bl.a. i form af stor hornugle, som vi hørte flere gange, var det værd, synes jeg.

Mange tak til Andreas for en god tur.

Artsliste: fiskehejre, grågås, musvåge, spurvehøg, ringdue, stor hornugle, sortspætte, stor flagspætte, gærdesmutte, jernspurv, rødhals, sangdrossel, vindrossel, misteldrossel, sjagger, solsort, musvit, blåmejse, sortmejse, topmejse, sumpmejse, spætmejse, alm. træløber, husskade, skovskade, allike, gråkrage, ravn, bogfinke, gråsisken, dompap, lille korsnæb, gulspurv.

Fuglepigerne til Hjarnø

Søndag 29. august kl. 09.30 – kl. 16.30

Turen gik til af: Rikke Rørbech

Efter en stille sommer gik fuglepigernes første tur her i efteråret 2010 til Hjarnø. Øen ligger i Horsens fjord og efter 5 min. sejlads fra Snaptun nåede vi den lille ø.

Fuglepigerne på molen             foto Lotte Skjærbæk

Vejrudsigten gik på byger med torden, så der skulle findes plads til regntøjet nede i rygsækken. Vi var 6 fuglepiger udrustet med teleskoper, kaffe og madpakker, der gik i land den søndag formiddag.

Lagunen, som ligger nær havnemolen og kirken, er et lavvandet område omkranset af strandmalurt og har en stor koloni af ynglende stormmåge og havterne.
Inden vi nåede frem til Lagunen spottede vi den toppede skallesluger ude på fjorden. Udover at der kommer mange toppede skalleslugere på træk fra den øst- og nordlige halvkugle for at overvintre i bl.a. i Horsens fjord, yngler flere par af deres artsfæller på den nordøstlige del af øen.

Lagunen set fra molen                   foto Rikke Rørbech

Vi stillede skoperne op og blev ikke skuffede. Den islandske ryle, et par hvidklirer med deres karakteristiske løben og bukken sig efter krebsdyr, en splitterne, der viste sig i luftrummet henover lagunen. Almindelig ryle, rødben og mange andre arter gjorde sig i det smukke solskin, alt imens store kumulusskyer sejlede henover vore hoveder.

Efter lang tids studeren af fuglelivet ved lagunen fortsatte vi videre langs kysten, hvor vi gjorde holdt ved ”Kalvestenene”, skibssætningerne som indeholder Kong Hjarnes grav.
Videre gik det op til et bord-bænke sæt, der i dagens anledning var ”reserveret” fuglepigerne.

Frokosten indtages foto Rikke Rørbech

Frokosten blev indtaget, og vi fortsatte langs kysten op mod strandengene i den nordvestlige del af øen. Her ligger øens ”armhule”, en lang landtange hvor ryler og enkelte rødben gik og fouragerede. Vi kom meget tæt på fuglene, der ikke lod sig skræmme af vor tilstedeværelse.

Tiden var nu så fremskreden, at vi måtte tilbage mod færgen, der sejlede ved 2-tiden. Nu var styretøjet vist gået i stykker, for færgen kunne kun sejle baglæns, derfor blev vi lidt forsinkede.

På fastlandet fortsatte vi til Glud Håb. Her fik vi syn for sagen, da der lå tusindvis af ænder ude på Horsens Fjord. Her var liv og glade dage. På en sandbanke gik rigtig mange strandskader, på en anden stod skarven og tørrede vinger, hundredvis af troldænder, ederfugle og pibeænder lå og vuggede på det rolige vand. Fuglene er ved at samle sig her i efteråret.
Vi sagde farvel og flere udtrykte ønske om, at vi næste gang skulle gå hele øen rundt.

En rigtig god tur – det gør vi en anden gang.

Reklamer